Sæson 10 er lige på trapperne: Så dyrt er det at lave Badehotellet


Helene og Weyse.  


Helene og Weyse.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

"Badehotellet" er blevet mere og mere populær med årene, men TV 2-serien er bestemt heller ikke billig at producere.

Det allerførste afsnit af ”Badehotellet” blev sendt i december 2013, og trods skepsis fra anmelderne i begyndelsen er TV 2-serien blevet en kæmpe succes.

Sæson 10 er lige på trapperne, og her i november kommer de sidste optagelser i kassen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-03/foto-mike-kolloffel_tv-2-16-3-4-1.jpg

Læs også

Jacob Wendt Jensen har skrevet Bogen om Badehotellet: Dette kom mest bag på forfatteren

Flere end en million seere har i flere år fulgt serien, der kun er blevet mere og mere populære med årene, men det er bestemt heller ikke billigt at producere ”Badehotellet”.

Dronning Margrethe fortæller: Sådan holder jeg jul i år

0 seconds of 18 secondsVolume 0%

I ”Bogen om Badehotellet”, der netop er udkommet, fremgår det, at man efter sæson 10 vil have brugt godt 400 millioner kroner på serien. Det vil sige mellem 6 og 6,5 millioner per afsnit.

Sammenlignet med en dansk spillefilm er det billigt, men hvis man ser på det med TV 2’s briller, er det dyrt i forhold til mange af de andre ting, der bliver skabt på kanalen.

På en produktion som ”Badehotellet” er skuespillerne ansat per dag, og de, der fylder mest i serien, har mellem 20 og 30 optagedage per sæson. Det ville være dyrt, hvis man skulle fastansætte skuespillerne, men til gengæld kan det også give udfordringer for produktionsplanen, idet de samtidig kan være i gang med andre projekter.

Denne sommer har Lars Ranthe og Anne Louise Hassing, der spiller hr. og fru Madsen, for eksempel også været i gang med optagelser til henholdsvis ”Anker” og ”Hvide Sande”.

Sidste sæson af "Badehotellet" sendes på TV 2 i begyndelsen af 2024.

0 Comments